Antimobbestrategi
Her finder du skolens antimobbestrategi
På Lindegårdsskolen er alle medarbejdere ansvarlige og deltagende i arbejdet med trivsel. Vi forventer, at også forældre og børn er aktive i et fællesskab, der lægger vægt på at skolen er et sted, hvor alle børn er glade for at komme og føler sig trygge.
Vi har udviklet en praksis for at forebygge og håndtere mobning. Vi ønsker en mobbefri skole, men vi ønsker også at have en åbenhed om, at når 500 børn er sammen hver dag på skolen, kan mobning forekomme.
Det kan være vanskeligt for børn, forældre, lærere og pædagoger at vurdere, hvornår der er tale om mobning. Grænsen mellem fx venskabelige drillerier og mobning er svær at bestemme. Begrebet mobning bruges i flæng, og derfor er det vigtigt, at vi har en definition af mobning. Vi bruger den definition, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har lavet.
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.
Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.
Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.
Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden.
På skolen arbejder vi på 3 niveauer i forhold til trivsel og mobning:
-
Forebyggende
Vi indsamler hvert år viden om elevernes trivsel. Vi anvender en undersøgelse fra klassetrivsel.dk. Undersøgelsen skræddersyes til hver klasse, og den afdækker i detaljer klassens relationer. Resultatet af undersøgelsen drøftes på en klassetrivselskonference, hvor klassens lærere og pædagoger deltager sammen med en repræsentant fra skolens ledelse og med den AKT-medarbejder (AKT = Adfærd, Kontakt, Trivsel), der har gennemført undersøgelsen. Denne systematik betyder, at vi har viden om hver enkelt elevs trivsel. Drøftelsen munder ud i en aftale om, hvordan og hvem, der arbejder videre med klassens trivsel og med enkelte elever.
Derudover anvender vi en række forskellige metoder til forebyggelse. Det drejer sig blandt andet om:
- Trin for trin
- Klassemøde
- Forældreinvolvering
- Elevdrevne traditioner, hvor børn fra forskellige klasser og årgange planlægger og deltager i fælles aktiviteter.
- Taktil rygmassage
- Samarbejdskurser
Vi er særligt opmærksomme på 3., 4. og 5. årgang, hvor undersøgelser viser, at risikoen for mistrivsel og mobning er størst.
-
Foregribende
Ser vi tegn på noget, der kan udvikle sig til dårlig trivsel og mobning, handler vi. I første omgang vil vi undersøge situationen og de forskellige perspektiver, der er. Det er det normale, at der er flere forskellige opfattelser af, hvad situationen er, og hvor alvorlig den er.
Eksempler på forebyggende tiltag er:
- Dialog med børn og forældre
- Samtaler med grupper af børn, klassen eller et enkelt barn
- Klassemøder
- Mægling
- Aftaler hos ledelse og medarbejdere om handlinger, opgaver og ansvar
-
Indgribende
Mistænker vi, at et barn mistrives eller mobbes handler vi øjeblikkeligt. Hvis situationen er akut, skrider vi ind med det samme. Mobning er uacceptabel.
Det er i alle sager, hvor vi mistænker mobning, vigtigt at afdække sagen og høre alle perspektiver, både den formodede mobbede og mobberen. Vurderer vi, at der er tale om mobning skal ledelse, alle pædagoger og lærere omkring børnene og forældre orienteres og involveres. Indsatsen koordineres af AKT-teamet.
Eksempler på indgribende tiltag er i flere tilfælde det samme som de foregribende:
- Dialog med børn og forældre
- Samtaler med grupper af børn, klassen eller et enkelt barn
- Klassemøder
- Mægling
- Aftaler hos ledelse og medarbejdere om handlinger, opgaver og ansvar
- Særregler
- Bortvisning.
Vi sikrer elevernes trivsel bedst muligt, når vi arbejder med mobbeproblematikker i et tæt samarbejde og en åben dialog mellem skole og hjem.
Vi har fokus på at få eleverne involveret i antimobbearbejdet.