Antimobbestrategi

Indsatser for forebyggelse af mobning eller lignende:

• På Lindegårdsskolen, SFO og klub Carlshøj har personalet ansvar for at arbejde vedvarende med børnenes trivsel. Der er fokus på at udvikle stærke og positive børnefællesskaber gennem læring og leg, hvor trivsel indtænkes i alle aspekter. Lærere/pædagoger har et vedvarende blik på, om der er tegn på begyndende ekskluderende handlinger.

• Alle børn i ungemiljøet har mulighed for at spise frokost sammen i klubben hver dag, for at understøtte det stærke fællesskab for vores ældste elever.

• Vi har venskabsklasser på alle årgange, som giver eleverne mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af årgange og hvor de ældre elever laver hyggelige og inspirerende aktiviteter med de yngre elever. Det kan være fælles ture, læsestunder og trivselsfremmende aktiviteter.

• I de fællesskabende læringsmiljøer i skolen er der endvidere skemalagte trivselstimer (klassens tid) og læringssamtaler, hvor der er mulighed for at sætte fokus på særlige emner og relevante problemstillinger sammen med børnene i et refleksionsrum.

• På Lindegårdsskolen har vi implementeret en sprogindsats på alle årgange, hvor vi arbejder målrettet med at understøtte den gode omgangstone. Sprogindsatsen er beskrevet på vores hjemmeside. 

• I skolen udarbejdes der årlige klassetrivselsundersøgelser og sociogrammer ud fra trivselsværkstøjet klassetrivsel.dk. I forlængelse af klassetrivselsundersøgelserne afholdes der klassetrivselskonferencer med klasseteam, LKT-vejleder og nærmeste leder.

• I fritidstilbuddene SFO og klub arbejdes der gennem fællesskabende aktiviteter og traditioner med at skabe deltagermuligheder for alle. Personalet er særlig opmærksomme på ekskluderende handlinger og sprogbrug og bruger det uformelle rum til at arbejde med eventuelle problemstillinger. 

• Vi har etableret ”Den gode pause”, hvor voksenstyret aktiviteter i frikvartererne, hjælper til at skabe tryghed for børnene og minimere risikoen for ekskludering.

• Børnene arbejder løbende med alderssvarende strategier til at kunne undgå eller håndtere konflikter. Det er vigtigt, at børnene opnår viden om, at egen adfærd kan være medvirkende til såvel optrapning som nedtrapning af konflikter. Målet er, at børnene skal kunne kende forskel på inkluderende og ekskluderende handlinger. Vi arbejder med diamantforløb, som er et fællesskabende struktureret trivselsforløb over 8 uger.

• Skolen har et LKT-team. LKT er betegnelsen for arbejdet med børn eller grupper/klasser, der har udfordringer med Læring, Kontakt og Trivsel. Hver årgang har en LKT-vejleder tilknyttet, som følger klassen over flere år. LKT har også et stærkt fokus på at arbejde forebyggende.

• LKT-teamet deltager på forældremøder og i klasser ved behov med fokus på, hvordan forældre, i samarbejde med skolen, kan understøtte klassens trivsel og forebygge mobning.

• Vi arbejder på alle årgange med skolens digitale strategi vedr. arbejdet med etik, trivsel og digital dannelse. Her sættes fokus på viden om hensigtsmæssig færden på de digitale medier. Lindegårdsskolen har udarbejdet en folder om digital dannelse, som kan findes på vores hjemmeside.

• Vi har erfaring for, at der kan opstå akutte dilemmaer i klassen eller på årgangen. Sker det, går ledelse, vejleder i digital dannelse, LKT-vejledere og klasseteam straks i dialog og lægger en plan med relevant inddragelse af børn og forældre.

• Det er vigtigt, at alle børn ved, hvor de kan henvende sig, hvis de har haft en ubehagelig oplevelse på nettet, som de har brug for at dele med en voksen. Vi anbefaler, at lærere og forældre kender til Red Barnets side www.sletdet.redbarnet.dk

Ser vi tegn på noget, der kan udvikle sig til dårlig trivsel og mobning, handler vi. I første omgang vil vi undersøge situationen og de forskellige perspektiver, der er. Det er det normale, at der er flere forskellige opfattelser af, hvad situationen er, og hvor alvorlig den er.

Eksempler på foregribende tiltag er:

• Vi har erfaring for, at der kan opstå akutte dilemmaer i klassen eller på årgangen. Sker det, går ledelse, vejleder i digital dannelse, LKT-vejledere og klasseteam straks i dialog og lægger en plan med relevant inddragelse af børn og forældre.
• Det er vigtigt, at alle børn ved, hvor de kan henvende sig, hvis de har haft en ubehagelig
  oplevelse på nettet, som de har brug for at dele med en voksen. Vi anbefaler, at lærere og forældre kender til Red Barnets side www.sletdet.redbarnet.dk

Skolens handlingsplan i forhold til mobning og lignende situationer består af 4 faser:

1. Afdækning og dataindsamling af tegn på mobbemønstre
2. Analyse af tegn på mobbemønstre
3. Planlægning og afprøvning af tiltag
4. Evaluering

Derudover arbejder vi med følgende teoretiske afsæt:

• På Lindegårdsskolen anvender vi Helle Plauborgs forståelse af fællesskabende klasseledelse og dets betydning for at skabe og opretholde velfungerende klassefællesskaber ved at ankende, at det faglige og det sociale er tæt forbundet. Vi gør brug af co-teaching på alle årgange, da denne klasseledelsespraksis kan bidrage til at udvikle og understøtte positive klassefællesskaber.
• Vi anvender ASK-modellen, udarbejdet af Stine Kaplan Jørgensen, som opererer med 4 tegn på mobning;
  - Social eksklusionsangst og utryghed
  - Moralske frakoblinger og legitimerende fortællinger
  - Sociale og moralske ordener
  - Foragtproduktion og ekstreme eksklusioner

Herudover tager vi afsæt i Stine Kaplan Jørgensens forståelse af mobning.